Rejsebeskrivelse september 2012

 

 

 

 

 

Vores fælles tur er planlagt til 90 dage.

Vi skal besøge Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Portugal, Gibraltar og Spanien.

 

Turen starter her på Campingpladsen Camping–Paradis Grüner Jäger, hvor alle 4 par skal mødes lørdag den 1. september.

Alle glæder sig til, at komme af sted.

Nu har vi arbejdet med forberedelserne, siden vi fik ideen i marts 2012 i Spanien.

 

01-09-2012

Ja men det er dagen hvor vi skal mødes.

3 familier er mødt de kom allerede i går, så gensynsglæden var stor, og der røg da vist et par flasker rødvin.

Vi venter på Sussi og Bjørn, de kommer i løbet af dagen.

Der er en god stemning og nu kan det kun gå for langsom, med at komme af sted.

Sussie og Bjørn er kommet og alt er klart.

Vi gik op på pladsens restaurant, og spiste Winersnitzel.

Som altid er der masser af mad, når man spiser i Tyskland.

I morgen går turen til Holland.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

02-09-2012

Der er ikke så meget at sige i dag, vi er ankommet til Holland til OBELINK.

Alle skal ind og handle lidt inden turen går til Belgien til Byen Mons.

Vi overnatter på p-pladsen ved Obelink, der har ellers været en person og fortælle, at det er forbudt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er vi samlet ved OBELINGK i Holland. Bent og Ellas vogntog mangler godt nok på billedet.

 

 

 

03-09-2012

Vi er vel ankommet til Campingpladsen i Mons.

Vi skal op i byen kl. 20:00 og drikke flamberet øl.

Det var en succes, alle smagte en flamberet øl. Nogle tog en stærk øl 12% til at skylle efter med.

Senere tog vi et glas vin på torvet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er rigtig nok, flamberet øl. Torvet i Mons. 20 grader kl. 22

 

04-09-2012

Vi kørte fra Belgien ind i Nordfrankrig til en meget lille by som hedder Sally le Sec

Birthe & Gunner og Kathe & jeg fravalgte motorvejen, og fik en fantastisk oplevelse i det frodige landskab.

Vi så en masse kirkegårde fra 1. verdenskrig. Australske, engelske, amerikanske osv., en fantastisk tur på en noget trist baggrund.

Pladsen er dejlig og vi slapper af her en dag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der faldt 1.000.000 soldater herfra til Verdon, så der skal jo være nogle kirkegårde

 

 

05-09-2012

Vi kørte de sidste 300 km. til Normandiet.

Vi kom til byen Bayeux, på den kommunale plads. Her ville de ikke lukke vogne med 2 aksler ind.

Kathe og jeg, måtte køre videre til en anden plads.

Vi kørte til ACSI plads 1065, som ligger i nærheden. En rigtig dejlig plads, som jeg på det varmeste kan anbefale.

Køreturen uden motorvej, var en oplevelse ud over det sædvanlige. Små franske veje, byer og rundkørsler i stride strømme.

Jo så er det prøvet, godt og vel endda.

 

 

 

 

06-09-2012

 

De andre 3 par kom til vores plads, hvor vi alle er velkomne.

Vi tog ud til Obama Bech, og så den amerikanske kirkegård. Den er jo i bedste amerikanske stil med lys og lyd.

De kan bare det der.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Colleville – den amerikanske kirkegård

 

Amerikanerne har altid formået at gøre noget stort og flot ud af hændelser, der får følelserne frem i os.

I Colleville-sur-Mer ligger kirkegården, Cimetiére St-Laurent, hvor 9386 amerikaner ligger begravet.

Over 14.000 andre amerikanere blev transporteret hjem til USA og de efterladte.

Det, der fascinerer så enestående på kirkegården, er de 9386 hvide marmorkors, der står i lange lige rækker,

uanset hvor man ser dem fra.

 

Mindesmærket på kirkegården er en 6,7 meter høj statue ”Spirit of American Youth” til ære for de mange unge soldater,

der mistede livet under invasionen og dagene efter. I ”De savnedes Have” bag statuen er 1557

navne skrevet på en lang væg af marmor. De blev enten ikke fundet eller kunne ikke identificeres.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flot ser det ud. Trist er det.

 

 

Point du Hoc

Her ligger det sønderbombede landskab, som det så ud den dag i 1944.

Man landsatte 130.000 mand den dag.

Det sted, der giver det bedste billede af slagmarken, er Pointe du Hoc. Det store område ligger stort set, som da amerikanerne og canadierne forlod det 8. juni 1944 efter tyskerne var besejret.

Kampområdet er fyldt med bombekratere, sønderskudte bunkers og efterlader et grusomt minde fra det, der skete. Det ligger på et plateau 30 meter over havet. Helt ude på klippekanten står et mindesmærke bestående af en granitpille på en bunkers

til mindre om de canadiske soldater, der kæmpede og faldt på den 30 meter høje klippe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på et af de små billeder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke sjovt, at skulle klatre op der. Når man beskød herfra

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det hedder fred, og står i nærheden.

 

 

07-09-2012

I dag kørte vi til byen Bayeux, vi skal se det berømte tæppe. Tapisserie de Bayeux. Tæppet er en del af UNESCO’s kulturarv.

Byen er også kendt som den første franske større by, der blev befriet i 1944. Det var fra byens park, at general De Gaulle holdt sin tale til det franske folk, på fransk jord.

 

Men lige lidt historie:

Vikingerne eller normannerne begyndte i 820erne at plyndre Frankrigs kyster, og i 841 sejlede de op ad Seine

og plyndrede flere byer, det blev en sport at sejle til Paris år efter år og hente vin og kirkeskat (lidt afbrænding,

plyndring og voldtægt var også på dagens nenu)

I 911 inviterede Frankrigs konge: Karl den Enfoldige vikingehøvdingen Rolf (Rollo) til Rouen, Her blev Rolf udnævnt til Jarl og fik området fra Rouen og til havet, mod at holde vikingerne fra Seine-floden. Området blev under Rolfs søn: Vilhelm Langsværd udvidet betydeligt. – Normandiet var født.

Mange hundrede indvandrere dukke op, først og fremmest af dansk afstamning.

Yvetot (Ivars toft) - Auppegard (Æblegård) - Carquebut (Kirkeby) - Houlbec (Holbæk) – Mange franskmænd går rundt med nordiske familienavne: Toutain (Torsten) – Tougard (Toftegård) – Neel(Njal).

Da det næsten kun var mænd, der kom til Normandiet og de fik børn med franske piger, døde det danske sprog ud, (Vilhelms søn Richard talte kun dårligt dansk) og området blev fransk

Normandiet udviklede sig til en stærk militærstat. I 1066 sejlede Vilhelm Eroberen med en vikingeflåde over Kanalen med 7000 krigere kommanderet af 470 Normanner-baroner. Vilhelm blev konge i England efter slaget ved Hastings og de overlevende baroner fik store godser i England. For eks. Roger de Montgomery farfar til den senere britiske feltmarskal fra 2. verdenskrig.

 

I Bayeux findes et 70 m langt broderet ”tapet” og ophængt i byens katedral i 1077 af Vilhelms halvbror Odo, der var biskop i Bayeux. (beskrives i: Dværgen fra Normandiet

Bayeux er en smuk gammel by, med en smuk kirke

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udsnit af det 70 meter lange "Tappet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der skal lige en frokost til. Preben, Kathe, Birte og Gunnar

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bayeux er en smuk by

 

 

 

 

08-09-2012

 

Vejret er igen kanon, med fuld sol og 26-28 grader.

Nogen slapper af, andre ser kirkegårde, og andre ser kanonstillinger.

Vi besøgte kanonstillingerne Batteri de LONGUES, som ligger i nærheden af Bayeux.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis man, som her, bliver ramt af en fuldtræffer, går det sjove vist af.

 

 

 

 

09-09-2012

 

Så er der en fridag. Vi bruger dagen, til at reparerer Bjørns campingvogn. Den har mistet lyset i H. side.

 

Vi pakker ned til i morgen, hvor vi kører videre.

 

En alvorlig opgave, der blev løst med en strømtyv.

 

 

10-09-2012

 

Så er vi rykket til BRITAGNE.

 

Vi bor på Campingplads Haliotis Camping Kawan Village, en dejlig plads, hvor vi ligger rigtig godt.

Vi slapper af resten af dagen, og får handlet ind.

 

 

Bretagne

 

Nationalspisen i Bretagne er pandekager lavet af boghvedemel.

•Forret: Smørstegt pandekage

•Hovedret: Pandekage med skinke og spejlæg

•Dessert: Pandekage med chokoladesovs

•Dertil en kande cider

 

Bretagne var selvstændig til 1532, hvorefter Bretagne blev styret fra Paris.

Bretonerne har deres egen kultur, det lykkedes næsten staten at udrydde deres sprog, bretonsk var forbudt i kirken og skolen.

Nu er det tilladt også at undervise i bretonsk. Helt ude vestpå taler ældre bønder stadig bretonsk, by- og vejskilte,

er på både fransk og bretonsk.

 

Bretonsk er sammen med, walisisk, irsk, græsk og baskisk ur-europæiske sprog, fra før europæerne kom til Europa.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Le Mont-Saint-Michel

 

Her er et af verdens vidundere (en virkelig turistfælde) En lille klippeø omgivet af de kraftigste tidevandsbølger i Europa;

med et kloster på toppen. Et bedested for ærkeengelen Michael fra 709, men Vilhelm Langsværd erobrede 933 øen fra Bretagne

og i 966 byggede benedektiner-munke et kloster

 

 

11-09-2012

 

Vi tog ud til Le Mount Sant Michel, 2 par i egen bil og to par med bussen.

Det var en stor oplevelse at se den. Man skal jo se den mindst en gang, men der går hurtig for meget gøgl i sådanne steder,

hvor der kommer mange mennesker.

Der skal tjenes penge på ALT lige fra parkering til toiletter. Der sælges alt, mad, ol/vin, pølser is og alt mulig skrammel osv.

Vi kom så tidlig, at vi kunne gå nogenlunde frit, men ellers bliver man jo ført rundt at strømmen af mennesker.

I weekenderne af turister, og hverdagene af skoleklasser.

Men når man har frakoblet alt det turisthalløj, er det et fantastisk sted.

Man tænker lidt over, at det har været hårdt arbejde at slæbe alle de sten til byggeriet, og til hvilken nytte.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er vi på vej Godt man ikke var arbejdsdreng under byggeriet

 

 

12-09-2012

Vi tog til byen Cancale, en dejlig køretur, med et dejligt landskab.

 

Cancale var i 16-1700 også en kaperby. Byen er nu som før kendt for østers.

Ved solkongens hof kom østers med kurer 2 gange om ugen - i oldtiden også til Rom.

Der er 2 slags østers: de flade ”Limfjordsøsters” (huïtre plate) og de buede ”Stillehavsøsters” (huître creuse).

De fleste østers-landmænd opdrætter ”stillehavsøsters” på store ”marker” tæt ved kysten, men længere ude opdrættes

stadig de velsmagende- nødesmagende ”limfjordsøsters” som byen var/er berømt for

 

Vi, dvs. nogen af os, testede både muslinger, og østers på en restaurant der hed La Surcouf.

21 euro pr kuvert for en 3 retters menu, med en god hvidvin til.

Man skal vel sidde på sådan en restaurant, i en østersby.

Når solkongen kunne spise dem, kan vi vel også.

Der er mange forretninger/resturanter, der sælger noget med fisk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Friske østers

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Før vi spiste Efter

 

Vi kørte videre til Dinan, en dejlig gammel by, der ligger 30 km. syd for Sankt Malo. I dag en af BRETAGNES smukkeste

småbyer (12500 indbyggere), med huse fra middelalderen. Byen er omgivet af en 2,7 km. fæstningsmur.

 

13-09-2012

 

Vi skal til Sant-Malo

 

Saint-Malo var en statsautorisiseret sørøverby indtil 1850, dvs private søfolk kunne med et kaperbrev plyndre handelskibe

fra lande, der var i krig med Frankrig.

Parker uden for bymuren og brug nogle timer i byen og på muren – bliv betaget over tidevandet - forskellen

er meget markant i området.

 

Introduktion til Den Gamle By

Den gamle befæstede by St-Malo er meget populær blandt turister fra hele Europa og især England.

For nogle er det repræsenterer starten eller slutningen af en ferie i Bretagne via St-Malo færgeterminalen,

mens den for andre denne historiske havn / resort er deres vigtigste bestemmelsessted.

The Citadel, også kendt som den gamle bydel eller intern ("inden for murene"), blev oprindeligt bygget på en klippeø

ved mundingen af Rance flodmundingen. Denne strategiske beliggenhed gjorde kontrol over både havet og enhver

handel på vej ind i det indre af Bretagne, bidrage til at forme det stormfulde og ofte mørke historie i byen.

I dag er St-Malo anses af mange for at være den mest attraktive kanalen havn i Frankrig og sine brostensbelagte gader er

fyldt med hoteller, restauranter, barer og butikker.

Tall granit palæ blokke linje de karakterfulde gader og pladser, til gengæld omgivet af et komplet kredsløb af massive voldanlæg.

Den moderne havn nu forbinder citadel til fastlandet.

 

 

 

13-09-2012

 

Vi var i San-Malo en fantastisk tur til den gamle sørøverby.

At se tidevandet komme og gå er en stor oplevelse, som skal ses, det kan ikke beskrives.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærk pølen før og efter. Kun badebroen er synlig

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærk, at bådene ligger på havbunden. Her er vandet kommet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er der kaffe og kager.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pandekager: Forret, hovedret og dessert.

 

 

14-09-2012

 

En velfortjent fridag.

Det var Birtes fødselsdag, så der var små lækre madder, kager, kaffe og en lille en, som det hører sig til.

 

15-09-2012

 

Vi rykker til næste plads. Til Carnac 220 km Kawan Village Le Moustoir (Campingcheque 70)

 

Her skal vi se på sten, mere end 3000 bautasten i 10-13 rækker rejst for mere 4500-6500 år siden over en strækning af 4 km.

( Asterix & Obelix har virkelig været på arbejde)

Måske en lille tur til verden største bautasten i Locmariaquer ved Morbihan-bugten. Stenen er på 20 m,

men desværre er den væltet og knækket i 4 stykker.

 

 

16-09-2012

 

Vi var lige en tur på marked, i den lille by Carnac, hvor vi bor.

En flot lille by, med et typisk fransk marked.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi var også ude at se på bautasten.

De står i mange rækker i 6 km længde, og man spørger sig selv:

•Hvem har opstillet dem?

•Hvorfor?

•Og til hvilket formål?

Men fantastisk er det.

 

Så er der dømt kage til eftermiddagskaffen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

At de kan få det ned?

 

 

17-09-2012

 

Vi skulle lige besøge byen La Trinite-Sur-Mer.

En ganske lille by, som er meget charmerende . Byen ligger ved Morbihan-bugten, som pga.

golfstrømmen har samme klima som Nice, eller tæt på i hvert fald.

 

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En gangbro, der følger tidevandet, sammen med bådene.

Gangbroen glider simpelthen op langs pælene.

 

 

 

 

 

 

 

 

The Broken Menhir af ER Grah

Den brudte bautasten blev opført omkring 4700 f.Kr., på samme tid som en anden 18 blokke i nærheden,

er det menes at have været brudt omkring 4000 f.Kr.. Måling 20,60 meter (67,6 fod), med en vægt på 280 tons.

Stenen er fra et klippefremspring ligger flere kilometer væk fra Locmariaquer.

De imponerende dimensioner af denne bautasten stadig opdele specialister om de teknikker, der anvendes til transport og

opstilling, men det faktum, at dette blev opnået i løbet af den neolitiske æra er stadig bemærkelsesværdigt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

18-09-2012

 

Vi har kørt 435 km til en slotscampingplads La Chyâteau de Laychoiser.

En dejlig plads med store pladser.

Men det er 1. gang vi har kørt så langt, på tværs af Frankrig.

Landskabet er dejlig, ikke så bakket, og der er bygget meget nyt undervejs.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

19-09-2012.

 

Vi skal i dag se Oradour sur Glane 'byen ved floden Glane'

 

Men lidt historie:

Lørdag den 10. juni 1944 står den otte-årige Genevieve Desourteaux op for at gå i skole.

Hvad hun ikke ved, er, at bare ti kilometer derfra planlægger en deling på 150 mand fra den tyske SS-panserdivision,

"Das Reich ", på vej mod Normandiet , under ledelse af kaptajn Otto Kahn og Major August Dieckmann (1912-1944),

en aktion mod hendes fødeby Oradour sur Glane i Midtfrankrig , - en total udslettelse af byen og dens befolkning.

Oradour-sur-Glane (byen ved floden Glane) var en lille velstående by, der før massakren intet havde mærket til krigen

og næppe havde oplevet en tysk soldat.

Der var ingen modstandsfolk i Oradour, hvilket gør denne tragedie endnu mere uforståelig.

Soldaterne lod alle indbyggerne samle på torvet under påskud af at skulle foretage et identitetstjek.

Siden blev forklaringen ændret til, at byen skulle gennemsøges for våben og ammunition, og mens dette skete,

skulle 245 kvinder og 207 børn opholde sig i byens kirke, mens mændene i 5 grupper

I alt 642 mennesker, deriblandt 452 kvinder og børn som blev gennet ind i kirken, der var blevet overhældt med benzin,

et par af SS soldaterne smed gasbomber ind i kirken, som fyldte den med en sky af giftigt sort røg.

Deres hensigt var at kulilteforgifte kvinder og børn i Guds Hus, men deres plan mislykkedes.

 

Kvinderne og børnene prøvede på at holde vejret for at undgå kvælning alt i mens de pressede imod dørene,

i et forsøg på at flygte kom SS soldater ind i den røgfyldte kirke, og fyrede hundredvis af skud af,

mod de hjælpeløse ofre, andre SS mænd stod klar udenfor med maskinpistoler for at stoppe de som flygtede.

SS soldaterne smed granater og skød lavt ind i kirken - derefter blev kirken antændt.

Det lykkedes for en enkelt kvinde at slippe ud af kirken, hvilket bl.a. er en af grundene til,

at vi i dag ved så meget om hvad der skete.

Byen står i dag fuldstændig som den gjorde da tyskerne forlod den, der står biler, cykler og barnevogne på fortove og gader.

I husene kan man se rester af senge og andet udstyr.

Efter krigen besluttede byens borgere at lade ruinbyen stå som minde om denne krigsforbrydelse

og som advarsel til kommende generationer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et ganske forfærdeligt sted.

 

 

 

20-09-2012

St-Emilion.

 

 

Bordeaux-vindistriktet hører til blandt de største i verden med 14.000 vindyrkere på 115.000 ha vinmarker og her produceres 500.000.000 flasker vin med ”appellation contrôlee”. Vin med navnet Bordeaux på etiketten er alle fra departementet Gironde (33). Vinen dyrkes ved Floderne: Dordogne og Gironne, som løber sammen ved Bordeaux og bliver til ”la Garonne”

 

Kør langs Dordogne-floden til Libourne og find byerne Pomerol og St-Emilion. St-Emilion, en lille by med 3000 indb., er omgivet af bymur og et fæstningsværk fra 14-hundredtallet, på ”place du Marche” findes en ejendommelig underjordisk kirke hugget ind i klippen over jorden rager kirketårnet 67 m op.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi fik da også en af de dyre flasker.

2 par nød en dyr vin, og to par kørte hjem og luftede hundene.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kør langs Gironne til Sauternes her ligger ”Château d’Yquem” (44°32’37.29N 0°19’39.10 V) med verdens dyreste vin, der fremstilles kun 1250 liter/ha . Slottets krav til kvalitet betyder, at det ikke er hvert år, der sælges en flaske med navnet ”Château d’Yquem”, resten sælges under navnet Sauternes.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De havde lukket den dag Kathe og jeg var der.

 

 

Bordeaux 210.000ind. Victor Hugo sagde: Tag Versailles og læg Antwerpen til, så har de Bordeaux. Byen ligger på Garonnes venstre bred med pompøse gamle vinhuse og km - lange kajanlæg. Byen er en handelsby, der har holdt fast i den klassicistiske stil med smukke palæer og patricier-ejendomme.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Husk Skiltene: Vente(salg)og Degustation(smagsprøver). Ved de små vinproducenter forventer de nok, man køber et par flasker eller mere. Men ved de store kooperativer, kan man rolig gå igen, når man har smagt. (men pas på ‰)

 

Bordeaux Her er lige lidt om vine

 

At beskrive Bordeaux og Bordeaux's vine og geografi i alle detaljer på en webside som denne er desværre ikke muligt (eller retterer: Ville blive ulideligt at læse, for der er stof nok til tykke bøger), så det må blive en kort summarisk gennemgang, for at give en slags overblik. For større fordybelse må vi henvise til boghandleren.

 

Men altså: Bordeaux området er inddelt i mange underappellationer, og rundt omkring er der forskellige regler for klassifikation af vinene og varierende traditioner for druesammensætning i vinene. Druesorterne til rødvinene - og det er dem vi primært vil beskæftige os med - er i øvrigt Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og lidt Malbec, men i forskellige blandingsforhold rundt omkring.

 

Ser man på de to store floder, Garonne og Dordogne, som efter deres sammenløb tæt ved byen Bordeaux hedder La Gironde, så får man den første grove opdeling af området. Se kortet nederst på siden.

 

Floderne løber groft sagt mod nordvest og løber som sagt sammen tæt på storbyen Bordeaux. Men inden vandet når så langt kommer Garonne fra syd og Dordogne fra øst. Området mellem disse floder hedder "Entre deux Mers" ("mellem to have") og er et område præget af historiske minder og fæstninger fra krigene mod England. Her dyrkes hvide (ofte halvsøde) vine og mod sydvest i appellationen "Premieres Côtes de Bordeaux" rødvine, som godt kan være rimeligt gode. Men det er ikke her de kendte vine kommer fra.

 

På den anden side af hver af de to floders løb ligger så henholdsvis Graves (til venstre, dvs mod vest) og St. Emilion og Pomerol (til højre, dvs mod nord). Se kortet nederst på siden.

 

Graves er langt det største af disse tre og strækker sig helt op til Bordeaux by. Det var også det første område i Bordeaux, der producerede kvalitet, og et af de allerførste slotte var Haut-Brion, som i dag ligger helt inde i Bordeaux by's udkant, og som i hvert fald eksisterede i 1663 - i dag 1. Cru Classé, den fornemste klassifikation, og næsten ubetalelig - og i øvrigt pragtfuld. 1/3 af området laver rødvin ligesom Haut-Brion, men den kendteste vintype fra området er nok Sauternes - sød dessert-hvidvin - som laves i et lille særskilt område omtrent midt i Graves.

 

Inden vi i vor beretning omtaler St.Emilion og Pomerol, vil vi først blive på samme side af floderne som Graves og bevæge os på en lille tur nordpå , dvs. ned langs floden, og om på den anden side af Bordeaux, hvor flodbredden har fået kystkarakter og dannes af de sammenløbne floder i den meget brede Gironde, der er under indflydelse fra havet og derfor har en vis saltholdighed. Her kommer de nok mest kendte appellationer (kommuner, om man vil). I rækkefølge er det Margaux, det centrale Médoc, St.-Julien, Pauillac, St.-Estephe og det nordlige Médoc. Her laves de fleste af de store Bordeauxvine, og de klassificeres som 1. Cru (de allerbedste), 2. Cru osv til 5. Cru, Cru Bourgeois Superieur og Cru Bourgeois. Det er ikke normalt at skrive hvilken cru, der er tale om på etiketten, medmindre det er Cru Bourgeois. De højere placerede vil dog ofte bære betegnelsen "Cru Classé en 1855" elller lignende. Er det ingen cru overhovedet, må producenten nøjes med appellationen, oftest "Appellation Médoc" eller "Appellation Haut-Médoc". Prisern er flere tusinde kroner for en flaske 1. Cru af god årgang til omkring en hundredekroneseddel for en "overkommelig" Cru Bourgeois. Druerne er primært Cabernet Sauvignon, men meget sjældent 100%.

 

Området er forbavsende fladt og præget af Château'erne, hvoraf nogle er mægtige og pompøse. Det er tydeligt, at her tjenes penge - masser af penge. Området er desuden fyldt med turister, som kører rundt i biler og kikker på vinslotte, til hvilke der som regel ikke er offentlig adgang til smagning. Et château her er lige så stort som en hel landsby i Rhône, Beaujolais, Bourgogne etc.

 

Når man har set sig mæt på herlighederne, kan en færgetur over til den anden side anbefales. Færgen går fra bredden ved landsbyen Lamarque, og overfarten tager det meste af en times tid. Man lander i byen Blaye på den anden side, og det er næsten som i en anden verden. Pludseligt er det fornemme ophøjede rigdomspræg helt forsvundet, og pludselig kan man blive inviteret indenfor på slottene - eller måske snarere husene, for fysiske slotte er der ikke så mange af her.

 

Lige nord for byen Blaye ligger Vinhuset Les Cépages' "vinslot", Château Segonzac, imidlertid, og her er der faktisk tale om et lille slot. Men noget snobbet er der nu ikke over det. Her residerer i en sidelænge familien Herter, som gladeligt tager imod og præsenterer sine usædvanligt flotte tre "cuvéer" (dvs vintyper). Selve slottet bruges kun ved særlige festlige lejligheder. Appellationen er "Premiers Côtes de Blaye", der regnes for den bedste på denne side af Gironde. Druesorterne er Merlot og Cabernet.

 

Mod syd - i Bourg - stiger Cabernetindholdet en smule i vinene - og stilen bliver lidt mere bastant. I øvrigt er terrænet pludseligt særdeles bakket, hvilket er en behagelig overraskelse i Bordeaux regionen.

 

Kører vi videre mod øst fra Bourg op ad floden kommer vi efter at La Gironde atter har delt sig i Dordogne og Garonne til den gamle hæderkronede appellation Fronsac, lige nordvest for byen Libourne. Selv om områdets ry ikke er, hvad det var i det syttende og attende århundrede, så findes der her gode køb, f.eks Château de la Rivière, Château Canon og Château du Gazin, vine som i årevis har været populære i Danmark. Selv om området er meget lille (mindre end 5 x 5 km), er vinene meget forskellige, og de sydligste regnes for de bedste.

 

Efter at have krydset bifloden Isle i udkanten af Libourne kommer så nord for vej D243 Pomerol, hvis Merlot-vine fra at være næsten ukendte for en lille menneskealder siden, nu regnes for nogle af de bedste. Det har klart haft en voldsom afsmitning på priserne, der er steget særdeles voldsomt i den periode. Men der er ingen klassificering af vinene. Ejendommene er små, i gennemsnit 10 hektar. Bedste (og dyreste) vin er Château Petrus, men som Bordeaux's dyreste vin er den er nok uden for de flestes smertegrænse hvad angår pris. Vi taler om adskillige tusinde kroner pr. flaske - i hvert fald hvis årgangen er noget at skrive hjem om.

 

Efter Pomerols Merlotbaserede vine vender vi tilbage til Cabernet i St.-Emilion, som er næste distrikt på vor rute nord for Dordogne. Men Cabernet'en er her i højere grad Cabernet Franc, snarere end Cabernet Sauvignon. Det giver vinene herfra deres særlige karakter, med lidt bitterhed i eftersmagen og lidt duft af nyspidset blyant. Men begge Cabernet'er anvendes dog, ligesom Merlot.

 

Vinenes klassifikation i St.-Emilion er helt for sig selv. De bedste vine hedder "Premier Grand Cru Classé" (som igen inddeles i "A" og "B", hvor de to bedste vine, Château Ausone og Château Cheval Blanc, er "A"), derefter kommer "Grand Cru Classé" og til sidst "Grand Cru". Sidstnævnte er efter denne forfattes mening en noget misvisende betegnelse, som vist tildeles (eller "anvendes") på selv forholdsvist inferiøre vine, men det lyder jo flot. Forbrugerne skal imidlertid se efter ordet "Classé", når de køber rigtig god St.-Emilion, og ikke lade sig forblænde af "Grand Cru" uden at have smagt vinen eller uden at have stor tillid til vinhandleren. Der er ingen sammenligning med f.eks. Bourgognes "Grand Cru'er" som er toppen af toppen. Her er det desværre ofte tæt på bunden.

 

Byen St.-Emilion er et kapitel for sig. Det er den mest (og vel nærmest eneste) "vaskeægte" pittoreste vinby i Bordeaux. Det er stedet at hygge sig og gå en tur i gaderne, og er man så heldig at overnatte her, så bor man lige midt i charme-centeret i Bordeaux-distriktet. Byen har en voldsom historie og interessante seværdigheder, bl.a. en kirke skåret ind i klippen. Tæt derved finder man hulen, som den Bretonske munk Èmilion, der har givet navn til byen, boede i. Han var kendt for med sine råd med sikkerhed at kunne kurere unge pigers barnløshed på kun 9 måneder!

 

Øst for St.Emilion ligger de mindre kendte appellationer Côtes de Castillon og Côtes de Franc. Vinene herfra er lavet af stort set samme druesammensætning som i St.-Emilion med ca 50% Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon, men de er lettere og knap så velafrundede.

Ved byen Castillon-la-Bataille blev et afgørende slag udkæmpet mellem englændere og franskmænd i 1453, hvorved Aquitanien skiltes fra England efter 300 år.

 

Endnu længere østpå - ofte kaldet "Bordeaux's bagland" findes distrikterne Montravel og Monbazillac (begge hvidvinsområder) og Bergerac, og videre længere oppe ad floden Dordogne finder man et af Frankrigs allersmukkeste og interessante turistområder med forrygende smuk natur og seværdigheder som stenaldergrotterne i Lascaux. Syd herfor ligger vindistriktet Cahors, men det er en anden historie.

 

 

Den 26-09-12 Baskerlandet

 

Vi er nu kommet til Baskerlandet, baskerne har aldrig villet opgive deres land, end ikke romerne fik dem kuet. Der er 7 baskerprovinser – 3 på den franske side og 4 på den spanske side. I Frankrig nyder baskerne udstrakt selvstyre.

Om søndagen kan man se i baskerlandet se nationalsporten Pelote, spillet minder om squash – 2 hold af 3 mand slynger en cricketkugle-lignende bold mod en 10 m høj mur – griber og returnerer bolden med en kurveflettet ketcher, bagerste mand har et kast på 60-70 m.

 

Vi ankommer til Biarritz 8 km fra Bayonne. – Biarritz fik i 1854 besøg af Napoleon d. 3. og siden har byen været Sydvestfrankrigs mest mondæne badested og vi benytter resten af dagen til at se hvordan de rige holder ferie!!

Maden har franske navne, men er lavet efter deres egne opskrifter.

 

1. Bayonne (40.000 indb) er baskerlandets hovedstad, den er anlagt af romerne og har været erobret af vestgoterne, araberne, normannerne og englænderne. En tur gennem ”Rue du Pont Neuf” med buegange og hyggelige restauranter, smage på bayonneskinke, smage på baskisk vin: L’lroule’guy

(vanskelig at udtale, hvis man har fået for mange glas). Sainte Marie-katedralen gennem en portal kommer man ud i en klostergård. - Musée Basque med baskerlandets historie og dagligliv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. La Route des Pyrénées starter ved SaintJean-de-Luz til Saint Jean-Pied-de-Port med fæstningsmure – bemærk boldbanerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rejsebeskrivelse september 2012

Turen gik til: Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig