2005 Jokkmokk

2005 Jokkmokk

 

 

 

 

 

 

Jokkmokks vintermarked 2005

 

 

 

Indledning:

 

 

Navnet betyder stedet hvor elven svinger, eller Talvatis = Vinterboplads.

Jokkmokk kommune er 6 gange større end Fyn og der bor kun 7000 mennesker.

I Jokkmokk kommune findes Europas største sammenhængende nationalpark. Syv af bjergene i parken er over 2000 m.

I Luleelvens vandsystem produceres der mere end 15 milliarder kilowattimer strøm.

 

Vintermarked:

Samernes vintermarked i Jokkmokk startede i 1605, og var et ønske fra kongen om,

at få beskatning af den store lappemarkedshandel, og få gjort samerne kristne.

Jokkmokk var før den tid også samernes vintermødeplads.

På befaling af kongen Karl den IX blev den udnævnt til markeds- og kirkeplads.

Markedet har siden trodset vejr, vin og krige. Vejret kan ellers være en kraftig udfordre,

på denne årstid er der normalt mellem – 15 til - 30 grader, og enkelte dage kan der være endnu koldere.

Samerne dette frihedselskende folk siger, at for dem er der ingen grænser, det er kun noget de forskellige regeringer

har fundet på, vi lever som en stor familie heroppe i Lapland.

Der er forskellige stammer og befolkningsgrupper, som alle sammen kæmper for at overleve

og bevare deres eget sprog og kultur, det samme gælder for samerne.

Markedet er selvfølgelig med til det, da det giver muligheder for, at komme i kontakt med mange mennesker,

gennem foredrag, film og andre kulturelle indslag.

Markedet starter normalt den 1. torsdag i februar, og kørte i år, søndagen med.

Markedsugen starter allerede mandagen med forskellige film, kulturelle indslag og særudstillinger om samernes historie,

der er koncerter, modeopvisning osv.

Vi besluttede med 1 dags varsel at tage til dette marked som i år fejrede sit 400 års jubilæum.

 

Cabby Klub Danmark havde taget initiativ til, at køre til Jokkmokk og se på markedet.

Med på turen var Anne-Dorthe Hjort & Rolf Andreasen, Hanne & Henning Andersen, Kathe og mig,

og senere kom Peer Neslein & Jann Nilsen til.

Neslein skulle lave en film om markedet, og som medlem af Cabby Club Danmark,

var de selvfølgelig også med i vores arrangement.

Turen var annonceret som en tur for campister, med særlig kraftig vinterudstyr.

Det betød, at jeg måtte skaffe vinterdæk til min nyerhvervede Nissan Patrol og til campingvognen.

Vi købte gas på BP gascenter, så vi var sikre på, at det var propan gas der var på flaskerne,

vi købte en regulator til de svenske flasker så vi kunne købe svensk gas, vi havde selvfølgelig en tom svensk flaske med.

Der er nu kommet nogle koblinger hos BP, så man kan sætte ind i systemet før regulatoren.

Disse koblinger som er godkendte betyder, at man med et snuptag, kan skifte til den gasflaske man nu ønsker.

Flaskerne er klargjort med regulatoren påsat i forvejen.

Det kræver, at man monterer et hanstik på den gasslange der forsyner campingvognen med gas,

og monterer et hunstik på den del der sidder på den kobling der passer til den flaske man vil benytte f.eks. en svensk, dansk

(helst to stk.) eller en tysk, på samme måde som man har EL-stik til forskellige lande, og systemer.

Ikke nok med, at det er smart det giver også nogle helt andre muligheder for, at skifte gasflasker i 25 graders frost,

et problem Neslein også havde på turen til Nordcap.

Jeg kunne desværre ikke få nogen af koblinger med, de kommer først til landet om en lille måned,

men jeg har set dem på udstillingen, og det er utrolig smart.

De tykke el-kabler blev fundet frem, alt vinter/skitøjet blev pakket, og så var det ellers af sted.

To af de 4 biler kørte på vinterdæk og de to andre kørte på pigdæk.

 

 

 

Tid til, at komme af sted.

 

Tirsdag den 1. februar:

Vi startede kl. 10:00. Af sted gik det, Kathe og jeg kørte sammen Hanne og Henning som kører i en Toyota Landcruiser.

Vejret var det fineste man kunne tænke sig + 2-3 grader og sol.

Vi nåede 40 km efter Stokholm den første dag, så vi havde kørt ca 700 km.

Planen var at køre 700 den næste dag og så de sidste 300 km om torsdagen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Onsdag den 2. februar:

 

Dagen startede fint med en temperatur kl. 09:00 på + 2-3 grader og lidt overskyet til fin sol og omkring 8 grader.

Selvfølge havde det frosset om natten, men det var et fint kørevejr og vi fik hurtig nået Sundsvall,

hvor vi holdt et tiltrængt hvil og spiste frokost.

Sne så vi kun på markerne og der har næppe ligget mere end 3 cm.

Vi nåede 650 km den dag, hvor vi holdt lidt tidligere, så kunne Anne-Dorthe og Rolf indhente os,

og vi kunne køre samlet til Jokkmokk næste dag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Torsdag den 3. februar:

Vejret var nogenlunde det samme som dagen før, men senere blev det slud hele vejen til Lulå.

Fra Lulå og til Jokkmokk 165 km. var der ikke ryddet for sne så vi kørte på sammenkørt sne/is.

Det gik noget langsommere i starten men senere kørte vi som de andre små 80.

Det føltes rimelig sikkert men der var ikke noget med, at lave pludselige opbremsninger.

Lad det være sagt med det samme, det skal være pigdæk, jeg havde ikke nogle problemer,

jeg kørte også med 4- hjulstrækket slået til, men alle på disse kanter kører på pigdæk.

 

 

 

 

 

 

Så længe man kører langs kysten op gennem Sverige er der stort set ingen problemer, men så snart du kører ind i landet,

kan du godt tage arbejdshandskerne på, for så starter ekstremerne.

Meget is og sne, meget kulde normalt da, store krav til campingvognen, bilen, lygterne, gassen og til din påklædning.

Der er jo altid en stor risiko for, at påkøre et dyr så man skal også være koncentreret hele tiden,

og ikke som ned i gennem Tyskland hvor man stort set kan sidde og halvsove.

Nu var der også sne overalt ca. en meter inde på markerne.

Vi nåede polarcirkelen om eftermiddagen og fejrede det med en mini frokost.

De sidste 8 km. til campingpladsen klarede vi inden det blev mørkt, og vores reserverede pladser var klar til os.

Neslien var kommet et par timer forinden.

Vi havde reserveret plads på Jokkmokk Camping Center som er en 4 stjernet plads med alt hvad der kræves af en 4 stjernet plads.

Vi blev godt modtaget så alt var i den skønneste orden.

 

Vi havde været der før og pladsen er en dejlig plads, som ligger utrolig smuk ved Lule Älven. Pladsen kan findes på www.jokkmokkcampingcenter.com

Vi lå mange vogne, men der var hvad der skulle være af varmt vand, opvarmede køkken og toiletter.

Personalet var utrolig hjælpsome, så det er en plads som jeg kan anbefale, både til sommer- og vintercamping..

Aftenen blev som det plejer fejret med fællesspisning, og en enkelt flaske vin.

Hvis der er nogen der på et tidspunkt har ment, at deres campingvogn nok har væres lidt snavset,

og man nok ikke kunne være bekendt at køre ind på en plads med sådan en snavset vogn,

så skulle de have set de 3 vogne der rullede ind på pladsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klar på pladsen Jan Nielsen, Kathe, Henning, Rolf, Anne Dorte og Per Neslein

 

De var sorte af snavs, og der hængte is nede under vognen så man dårlig kunne skrue støttebenene ned.

Der var nogen af os der fik travlt med, at vaske vinduerne fri så man kunne se ud.

Temperaturen var nu faldet til – 8 grader så det lugtede da lidt af vinter,

men langt fra de – 25 til - 35 grader der plejede at være på denne årstid.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vores naboer i telt

 

 

 

Fredag den 4. februar:

Vi tog ind til Jokkmokk, hvor hele den indre by var spærret af i forbindelse med markedet.

Jeg tror ikke man kunne nævne den ting som ikke kunne købes på det kæmpestore marked.

Det havde selvfølgelig noget med samerne og det barske klima at gøre.

Samerske smykker og kunstgenstande, vintertøj der kan klare de kuldegrader der er i området, snescooter,

renkød og alt mulige andre madvarer.

Man kunne prøve hundeslæde, skr. hvor turene kunne købes i alle mulige længder og priser heldagsture til vildmarken og 7 min.

Ture rundt i området, renslædetur, helikopterflyvning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lørdag den 5. februar:

Op til markedet igen, men hvor var der mange mennesker, jeg tror at alle 60.000 personer var der på samme tid.

En af aktiviteterne som vi ikke nåede om fredagen var renrace, det lød spændende og det måtte vi se.

Renrace hvor to rener dystede mod hinanden på en lille rundbane.

Renerne blev spændt for en slæde, og kuskene indtog deres pladser på slæderne, 4 mand skulle der til,

for at holde en ren inden starten gik, renerne var helt vild efter at komme af sted.

På et tidspunkt slipper man, på samme tid, de stakkels rener, der under skrig, og skrål, bliver sendt af sted.

Der var godt nok knald på, når sådan en ren kom tordnende rundt på en snebelagt rundbane ude på søen,

og der er 4-5000 mennesker der hepper på.

Man stopper slæden ved, at når den har passeret mållinien kaster der sig 8 samere ud bag slæden og griber fast i nogle tykke tov

der hænger bag efter slæden. Renen kan selvfølgelig ikke trække det lunge læs og stopper.

Det skal man se, men kom i god tid der mange mennesker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Festmiddag:

En anden stor aktivitet var en festmiddag.

Der var forskellige arrangementer, Kathe og jeg kom til en samisk festmiddag hvor der var en 4 rettes menu.

Det blev arrangeret af forening til fremme af Samisk kultur, og Laila Spik laila.spik@samer.net var vores fremragende værtinde.

Middagen var da også en menu med samiske specialiteter, lavet af samerne selv.

Middagen startede med en velkomstdrinks, en præsentation af alle medvirkende kokken med sit fine diplom

og samerne der havde en stor renflok.

Der var en suppe til forret og derefter en menu der hed fra fjeld til hav. Der var ikke noget på den tallerken,

jeg på noget tidspunkt havde smagt før, f.eks var der en bjørnpate, det smager man ikke hver dag.

Der var en hovedret med renkød med tilbehør, der var en lækker dessert og kaffe og te.

Alene teen indeholdt mellem 25 og 38 forskellige bær og blade. Jo alt var anderledes.

Der var indimellem retterne sang og foredrag om samerne og deres kultur.

Det var en dejlig aften og vi følte at de 700 skr. Som var kuvertprisen var givet godt ud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den samlede samerfamilie, der lavede og serverede middagen

 

 

 

Søndag den 6. februar:

Det var markedets sidste dag, der var – 14 garder da vi stor op, så nu var det da lidt vinteragtig.

Vi tog igen ind til markedet, men der var næsten ingen mennesker. Der var, som en af de handlende sagde,

kun de lokale fra Jokkmokk som var ude og gå en lille tur.

Vi fik taget de sidste billeder og set lidt de sidste ting på udstillingen.

 

Mandag den 7. februar:

I dag skal vi videre til Kiruna, vi stod op til den koldeste dag vi havde haft hidtil – 20,5 grader det var koldt.

Vi skulle til Kiruna og se Ishotellet.

I denne kulde er der meget der er vanskelig.

Det var vanskeligt at, skrue støttebenene op

det var vanskelig at skifte gasflaske, man kan ikke få regulatoren ned over flasken, da gummipakningen fryser.

Alt hvad der var i gaskassen var frosset til, det gjaldt også toiletvæsken.

Man skal tænke sig om hele tiden.

Godt der var et fyr i bilen, så var den da varm når vi skulle køre.

Kørevejret var fint med høj sol og en natur der overgik selv de vildeste forventninger, sneklædte træer, renere i vejsiden,

tilfrosne søer, jo det hele var det ene postkort efter det andet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Måske mit bedste billede

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Man kunne gå, med stor forsigtighed

 

 

Men temperaturen svingede meget, mellem -20 til – 26 grader.

Godt nok var der glat ind i mellem, det skiftede mellem islag og tørre veje, der hvor solen kunne komme til var veje tørre.

Det er ikke det store problem så længe man ikke skal bremse, og det skal man jo ikke så tit på disse kanter.

Vi ankom til Ripan Camping i Kiruna, som er hotel og campingplads.

Der var masser af plads, man startede bare traktoren og ryddede et par pladser mere.

 

 

Vi havde købt en rensteg i Jokkmokk så nu skulle der grilles. Frem med Kramer gasgrillen, en arbejdslygte på 1000 W,

et par pilsnere til mesterkokken og de to hjælpere, så var det ellers bare at vente en time og 10 min.

Campingpladsen ligger i udkanten af byen, så der er mange der går en aftentur forbi campingpladsen,

og de fik sig noget af en overraskelse da de så os 3 stå der i -14 grader og grille.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tirsdag den 8. februar:

 

Næste morgen stor vi op til – 14 grader og igen et flot solskin. Vi skulle besøge Ishotellet der ligger 19 km. fra Kiruna.

Ishotel ligger i byen Jukkasjärvi. Der er en ferieby der består af en masse feriehuse/hytter en reception der også sælger billetter til turisterne der skal se Ishotellet.

 

 

Jukkasjärvi ligger 200 km nord for polarcirkelen, byen har 700 indbyggere.

Der kan arrangeres alle former for vinteraktiviteter inkl. leje af tilhørende vinterudstyr.

Man kan spise middage i en stor sal, der kan rumme op til 120 personer.

Ishotellet er et hotel der er bygget af is og sne, og der er 85 værelser i forskellige størrelser.

Hvert rum har sin egen indretninger, eller kunstværker skulle man måske kalde dem.

Man har en form til hver af de rumtyper man ønsker at bygge, formen har bredden og højden.

En snekanon, sprøjter den nylavede sne, op over formene, og man lader det hele stå et par dage.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Man flytter formen frem og gentager processen, som i en glideforskalling når man bygger broer osv.

I de store mellemgange er der armeringsjern indbygget i konstruktionen.

Et passende antal steder sætter man store isblokke ind som søjler for, at støtte konstruktionen.

Man tager en mindre form og laver små sidegange ud fra den store, på samme måde som før.

Værelserne indrettes af forskellige kunstnere fra hele verden, der indretter dem med en seng og forskellige motiver i is.

F.eks. et grønlandsk motiv, hvor sengen var udformet som en hundeslæde, og hundene der lå og sov var udført i isblokke.

På den ene endevæg var der et motiv der forestillede solopgangen ude på indlandsisen.

Man kunne leje et værelse for en nat pris ca. 2800. til 5800. Skr.

Man ligger på renskind i tykke soveposer. Temperaturen var behagelig – 5 grader, men det føltes ikke så koldt.

Der var en kirke hvor der afholdtes barnedåb og bryllup.

Der var en stor bar, hvor man kunne få serveret kolde drinks, ikke noget varmt.

Glassene var udhulede isblokke, så der var ikke nogen der gad, at stjæle glassene.

Det var bare helt fantastisk. Det skal opleves, det kan ikke beskrives.

I kan finde Icehotel på adressen www.icehotel.com

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kl. 12:00 kørte vi videre sydpå, nogle tog vej 45 og andre tog E10. Kathe og jeg kørte 585 km. den dag.

Det meste af turen foregik på sammenkørt sne og is. Temperaturen svingede mellem – 14 grader og – 6 grader.

 

 

 

 

 

Onsdag den 9. februar:

Temperaturen var nu nede på – 6-8 grader og det var til at have med at gøre igen.

Det var en ren transport, hvor vi sluttede med tørre veje og – 3-4 grader.

 

Slut på turen:

Jeg vil opfordre alle, der har muligheden, lysten, og udstyret, om at tage på sådan en tur.

Det kræver lidt planlægning, lidt ekstraudstyr til mennesker, maskiner og materiel.

Det er en flot tur, der flyder godt på oplevelsestanken.

Jeg står gerne til rådighed, hvis der er nogle spørgsmål som jeg kan svare på.

 

Man kan se mere på www.campingferie.dk under vintercamping, camping til Jokkmokk.

 

Man kan også gå ind på en søgemaskine og skrive Jokkmokk og se hvad der dukker op.

 

Filmhold fra Tyskland:

Kathe og jeg mødte et tysk filmhold fra NDR som var taget til Jokkmokk for, at lave en historie om bla. vintercamping.

Da de så en dansk familie, der jo flagede med det danske flag, fremdrage en Kramer grill, og begynde at lave mad,

kom de susende, og ville filme det hele.

De kunne jo se med et ½ øje, at det var en rigtig vintercampist de havde mødt.

At det var danskere filmet i Sverige, sendt i Tysk TV det var ok.

Vi talte om camping, campingvogne gulvvarme, gas osv. jeg tror, at jeg fik lavet lidt reklame for Cabby og vintercamping.

Senere da de andre var kommet tilbage, filmede de inde i vores vogn. De filmede

hvordan vi spiste og hyggede os, maden blev næsten kold, fordi vi måtte ind og ud et par gange,

men omvendt skulle vi også skåle flere gange.

Da de opdagede, at vi skulle videre til Kiruna og se Ishotellet spurgte de, om de også måtte filme os der,

hvilket selvfølgelig var ok.

Indslaget er sendt på NDR den 27. februar kl. 18:00, og vi har optaget det.

 

 

 

Kathe & Preben Fullerton