1997

 

1997

Østrig

 

 

 

Indledning:

 

Kathe og jeg havde i flere år talt om, at det kunne være morsomt at holde en hvid jul i Østrig.

I år flaskede familieforholdet sig sådan, at det kunne lade sig gøre.

Vores kendskab til Østrig, var fra nogle gennemkørsler til Italien, så det var ikke meget,

men en ting mente vi at vide, der var altid en hvid jul.

 

Der er nogle praktiske spørgsmål før man begiver sig på sin første vinterferie i udlandet.

 

Hvordan får vi gas?

Skal vi købe tøj hjemmefra?

Skal vi melde os til et jul- nytårsarrengement?

 

Gas:

Det er mindst to gas systemer:

Primus fyr:

Den forskruning der sidder på slangen til regulatoren passer direkte på de Østrigske flasker.

Hvis man skal være der over en uge kan det betale sig, at leje en 33 kg. flaske.

En forlængerslange på ca. 2 m. til 33 kg.

Aldi og f. eks. Truma:

Man kan / bør hjemmefra købe en regulator der passer til de Østrigske flasker,

(det store gevind som sidder på Primus regulatoren) og som lukker det tryk ud som jeres vogn skal anvende.

Forsyne regulatoren med en slange på 2 meter, nu kan man få gas fra en lejet 33 kg. flaske.

Man kan også koble sig direkte på pladsens interne gassystem.

Man skal selvfølgelig have gas til ude- og hjemturen.

 

Vi havde fået en brochure fra Sportscamp WOFERLGUT som ligger ved Zell am See, så det var bare at komme af sted.

 

Vel ankommet til pladsen, kunne vi konstatere, at der ikke var nogen sne på pladsen, ganske vist var der nogle snemænd,

så der havde været et par dage før.

 

Når man ankommer i aftenens mulm og mørke, har man nok at gøre med at få opstillet vogn, vand på bademønter osv.

 

Men hvilket udsigt man står op til? Bjerge overalt Schmittenhöhe 2000 m, Kitzsteinerhorn 3203 m,

og Sconnblick 3083 m lige udenfor døren, kan dupere de fleste der ikke tidligere har opholdt sig i disse bjerge.

 

Nu står vi ikke på ski, men havde besluttet, at finde ud af hvorfor nogle mennesker i ramme alvor siger;

at hvis de skulle vælge mellem en vinter- eller en sommerferie, så ville de vælge vinterferien.

 

Der måtte være noget ved skiløb, der ikke er åbenbar for dem, der ikke har prøver det.

 

Bevæbnet med den indstilling, drog vi efter et hold skiløbere op til Schmittenhöhn.

Vi kunne godt nok se, at udstyret ikke var det samme, mine gamle millitærstøvler kunne ikke imponere mange,

og der var også noget ved vores solbriller der ikke var det samme.

Tøjet vil jeg overhovedet ikke kommentere, men vores var anderledes, ikke nødvendigvis dårligere,

men farven var forkert, og det var ikke en heldragt til ca., 2000 kr.

 

Sådan en lift tur sammen med 40 andre, hvor man bliver flyttet 1100 meter op på 10 min er en flot oplevelse.

Der er ikke tid til at spekulere på, om det er farlig, eller om man ikke kan tåle højder,

man bliver proppet ind i liftet til der ikke kan være flere og så bare af sted.

 

Alle dem med ski, og det var alle undtagen en 3-4 personer susede hen til bakken, medens vi andre tog den med ro,

vi skulle finde ud af hvad der var så fascinerede ved ski.

 

Det første der skete var at Kathe købte et par solbriller i den rigtige farve, så hun ikke så helt forkert ud,

det viste sig også at solen var meget skarp, at de tjente et praktisk formål.

 

Vi blev oppe på toppen i 2 timer, og så på det liv der foregik,:

Vi købte en lille en, eller var det en stor.

Hvad så vi så:

Vi så den discjockey der dansede på bordene,

vi så alt det leben finder sted sådan en dag,

folk der spiste frokost, eller fik en lille en til halsen,

vi må sige, at det var utrolig.

Det var en fantastisk oplevelse, og vi kan godt forstå, at nogle bruger lige så mange penge,

på en vinterferie på 10 dage som andre bruger på hele sommerferien.

Vi tror også det er vanedannende, vi har talt om, at prøve det igen til næste år.

Nu ved jeg godt at ikke alle dage er som denne, men det var som vi oplevede det.

At vi senere var oppe på Kitzsteinhorn er en anden historie, blot skal nævnes, at vi nu har kørt i næsten alle former for lifte

og et enkelt tog.

 

 

 

Det med tøjet måtte vi gøre noget ved, hvis man går ind til Zeel am See, hvor alle de andre turister går, e

r det ikke noget problem, her er alt hvad man overhovedet kan forestille sig, nej kunsten er at finde det man har behov for til en fornuftig pris. Vi fandt ud af hvor den lokale køber sit udstyr.

Her købte vi et par støvler og et par fornuftige frakker.

Det er næsten som at købe den lokale vin i Frankrig, man lusker lige i hælene på den lokale, og ser hvad han køber.

Det stiver selvtillid lidt af, at man ikke går med tøj der er forsynet med refleksbånd overalt.

 

Lige et billeder fra pladsen.

 

 

Navnet på vampingpladsen.

 

Juleaften havde vi besluttet at holde i campingvognen, det var jo det der var formålet med turen.

Kathe havde hjemmefra stegt and, og flæskesteg, så det var bare at starte ovnen og varme det.

Så manden var som den plejer at være, god mad og god vin i hjemlige omgivelser.

Det er utrolig, at der er 360 andre familier, på samme plads, der på samme måde holder jul i campingvognen.

 

På pladsen havde man arrangeret et glas udskænkning af julegløgg på festpladsen.

 

 

Dem der havde meldt sig til et julearrangement gik i baren og fik en drinks inden julemenuen på 5 retter blev serveret.

For to personer incl. en god flasker vine blev det ca. 700,00

 

Det var et fint arrangement, der var godteposer til børnene osv. men der er selvfølgelig ikke uden problemer,

at have en 5 - 8 forskellige nationaliteter samlet til en julemiddag, der er noget med traditioner,

hvornår gør man hvilket ting og hvorfor, men et fint tilrettelagt arrangement.

Der var en flaske lokal vin i julegave til alle familier.

 

Vi kan kun sige, prøv det

 

Kathe & Preben Fullerton